Status efterår  2004

Vi er flyttet til en ny hal hvor vi kan være for os selv. Arbejdstilsynet har skærpet reglerne om, at der ikke må indtages fødevare i haller hvor der svejses. Det vil bl.a. sige at seniorerne end ikke kunne side og drikke deres kaffe i den tidligere hal.

I den nye hal, som er uopvarmet, er der et opvarmet kontor hvor der kan drikkes kaffe når man lyster. Der er ingen kraner i den nye hal. Derfor har vi selv opstillet en kranbjælke med to løbekatte. Det har kostet en del arbejdstimer lige her i starten.

Der er blevet malet en del på det sidste. Der bliver lavet prøver på rørvalsning, da det er næste punkt på dagsordnen. Vi er godt i gang med de sidste stagbolte, og regner med at være klar til at nitte dem inden jul.

Vi har opsat en HEB 280 i 5 meters højd

Solen skinner ind af porten. Vores nye kranbjælke ses til venstre

Vi har opsat en HEB 280 i 5 meters højde, med to 6 tons løbekatte så vi kan bakse tromlens totalvægt.

Solen skinner ind af porten. Vores nye kranbjælke ses til venstre, og vi har fået vores lagercontainer med hylder til alle småtingene, stillet indendørs. Der ligger en masse grundmalede stumper på pallerne midt i billedet. Pressenningerne er ved at blive hængt op for at holde lidt på varmen.

Vi ser igen solen skinner ind på valserneog tenderen. I forgrunden står krumtappen med en beskyttende plasticpose på.

Harry, Per, Poul og Thomas drikker kaffe i den nye opvarmede kaffestue. Vi har endnu ikke fået sat pynt på væggene.

Harry er ved at montere en ny forstærkningsring på toppen af skorstenen.

Lille Egon er ved at banke rørstumper ud af de endeflanger vi laver forsøgsvalsning i. Bag ham ligger de 26 nye kedelrør klar til at blive monteret.

Copyright © 2000-2014 by Damptromleklubben.dk
Sidst opdateret: 10. april 2014 13:16:19 +0200.