Status december 2005
 

Så lykkedes det !

Vi har i dag, på seniorernes sidste arbejdsdag før jul, med succes gennemført den officielle trykprøve af kedlen.
Der var nogle ubetydelige utætheder, hvoraf kun en enkelt dannede dråber i den halve time prøven stod på. De andre blev blot lidt fugtige. AT inspektør Niels Rasmussen fotograferede dem, og vedlægger dem kedelbogen blot til information.

Manometer på prøvetryk. Hvad er nu lige 12 atm gange 1,3?
Er det 15,8 baro eller 15,3 baro. Det afhænger af om atm i denne sammenhæng betyder kp/cm2 eller det betyder 1013 mBar.
Vi valgte 15,8 baro!
Vølunds QC inspektør Dieter Jensen stempler krone i to nye nitter på kedelskiltet.
De gamle bortkom under uheldige omstændigheder da en vis Jørgen Hansen i 2002 havde givet besked om, at kedelskiltet ikke måtte udsættes for sandblæsning.
Hvad gør man så for at beskytte det ? Man tager det selvfølgelig af!!!
Nå men OK, vi nåede lige at stoppe - der var stadig to gamle kronestemplede nitter tilbage!
Hornpladen stemplet krone prøve 2005 krone.
Prøv at se under kedelskiltets højre halvdel.
Hans og to Egon'er siger tak for i år, og glædelig jul til alle i damptromleklubben.
 

Jørgen Hansen

Copyright © 2000-2014 by Damptromleklubben.dk
Sidst opdateret: 10. april 2014 13:16:19 +0200.